|
Generalforsamlingen den 26.
marts
Uddrag fra beretningen:
Pontonerne i Lillesø og Birksø har ikke været ude af
vandet siden 1978, så efterhånden hang de lidt med snuden.
Derfor vedtog vi at de skulle op så vi kunne se hvad der
var galt, det gjorde vi i foråret, og der mødte os et
sørgeligt syn, understellet på dem alle tre var rådnet op,
og de fleste af tønderne var defekte, så Lars Peter gik i
gang med at indhente tilbud på tre nye pontoner. De skulle
koste 85 000 kr. hvis vi afgav bestilling snarest , sådet
droppede vi, der var enighed om at vi ville prøve at få
tilbud på reparation af de gamle .
Det fik vi fra Tømrermester Hans Peter Kristiansen Søkilde
som afgav et tilbud på 19582,26 for alle tre pontoner
hvor hele understellet med tønder blev udskiftet, dækket
var i rimelig stand.
Bådene
I
2001 havde vi båden i marinaen oppe ved bådebyggeren for
at behandle den for osmose, vi var nødt til selv at gøre
det da bådebyggeren ikke havde tid dertil.
I år
2002 kom turen til de to andre som skulle have samme tur,
vi var to mand fra bestyrelsen som sleb dem ned hvorefter
Karlo gik i gang med at smøre dem, det var jo noget
billigere når vi selv gjorde det, alligevel løb det op i
7130,25 kr. men nu skulle de også kunne holde i mange år
igen.
Båden
i Møllesøen har været ude at sejle 21 gange, båden i
marinaen har været ude 14 gange, og båden i Ravnsø har
været ude flere gange end de to andre til sammen, nemlig
hele 38 gange.
Sandartpremiere 2002
Vi havde i bestyrelsen bestemt at vi ville have tilmelding
til sandartpremieren, for at få lidt styr på hvem og hvor
mange der deltog.
Vi
synes det blev taget godt imod da hele 43 deltog.
Vejret klarede op hen på aftenen, og vinden lagde sig , så
der blev rimeligt fiskevejr.
Der
har de sidste par ikke været indvejet særlig mange
fangster, det var der heller ikke i 2002, fem stk. sandart
til indvejningen er langt fra tidligere års tal.
Selvom der var masser af småfisk i kanalen, som jo skulle
være det der trak sandarten til, var der heller ikke i år
gevinst for det traditionsrige kanalfiskeri, måske det er
den nye faunapassage, der gør at sandarten ikke er i
kanalen mere.
Førstepræmien gik til Jon Møller Andersen fra Århus, 3,1
kg. Og 79 cm. Præmie for flest fangede fisk udgik, da
ingen havde to eller flere fisk. Præmien for længste fisk
gik til Arne Nielsen fra Nykøbing Mors (ingen kan tage
flere præmier) for en pæn sandart på 68 cm. (2,7kg.) taget
på 6 meter vand med en rød/orange Rapala, skarpt fulgt af
Dennis Christensen med 67 cm og 2,65 kg og Rikke
Christensen 64,5 cm og 2,25 kg..
Børnefiskekonkurrence
Der
var rimelig god deltagelse til vores Børnefiskekonkurrence
i 2002, i alt 19 børn deltog den yngste på 2,5 år og den
ældste på 14 år.
Børnene fiskede i 2 timer hvorefter der var indvejning og
præmieuddeling.
Første præmien gik til Pernille Hasager på 7år, hvis
største fisk vejede 475 gr. Pernille fangede i alt 4 fisk.
Anden
præmien gik til Nikolaj Sejersen også på 7 år, hvis
største fisk vejede 400 gr. Nikolaj fangede i alt 5 fisk.
Trediepræmien gik til Sofie søgård Nielsen på 6 år, hvis
største fisk også vejede 400 gr. Sofie havde ikke fanget
flere fisk, derfor fik hun trediepræmien.
Fjerdepræmien gik til Jonas Sejersen på 9 år, hvis fisk
vejede 350 gr.
Trøstpræmien gik til Birk Skyum på 9 år Han fangede slet
ingen fisk.
Præmierne var sponseret af Den Blå Fisker Låsby, ”Karsten
Fisker”, En ven af foreningen , Grejbiksen i Silkeborg og
Fiskeriforeningen Gudenå.
Gudenåens fiskevand.
Det
er med den største beklagelse at vi må se i øjnene, at
samarbejdet med Rye Nørskov er ophørt. I 1998 ændredes den
kendte model med leje af Ry Mølles og Rye Nørskovs
fiskevand til en egentlig samarbejdsaftale med Rye
Nørskov. Samarbejdet kaldte vi ”Gudenåens Fiskevand”, og
det indebar, at en gæst, der ville fiske, kunne nøjes med
at købe et enkelt fiskekort, der så gjaldt fra Mossø til
Julsø. Indtægterne fra kortsalget fordeltes mellem
parterne. Vi betalte fortsat leje for, at medlemmerne
kunne fiske i det samme område. Lejen blev
pristalsreguleret.
Der
skal ikke herske tvivl om, at bestyrelsen er meget kede
af, at det ikke er lykkedes at fortsætte samarbejdet i
Gudenåens fiskevand.
Vi
blev stillet overfor et krav om en lejeforhøjelse fra
20.000,- til 40,000,-
Dette
beløb har vi vurderet til alt for højt. Dels har vandet
ikke en så høj værdi som fiskevand, dels ville vi med en
sådan leje ende med underskud, som kun kunne undgås ved,
at vi undlod de forestående reparationer og udskiftninger
af pontoner.
Efter
to møder måtte vi konstatere, at vi ikke kunne nå til
enighed. Et nyt forsøg på at opstille nogle modeller for
et fremtidigt samarbejde var også forgæves, idet kravet
fra godset om en leje af den krævede størrelse ikke kunne
fraviges. Heller ikke en forespørgsel, om vi så kunne leje
godsets fiskevand nedstrøms møllen, førte noget positivt
med sig.
Ophøret har nogle praktiske konsekvenser for bestyrelse,
medlemmer, byens borgere og turister.
-
Vi skal bl.a. have fundet ud af, hvordan
vi kan fortsætte børnefiskekonkurrencen.
-
Pontonen i Møllesø kan ikke længere
bruges, og skal derfor flyttes. Det er lidt ærgerligt,
at det ikke længere vil være muligt lige at ”smutte ned”
på pontonen.
-
Den traditionelle sandartpremiere kan
ikke længere gennemføres. Sandartpremieren ved Ry Mølle
har været en fast bestanddel af foreningens aktiviteter,
og arrangementet er kendt i lystfiskerkredse i hele
landet
-
Vores fiskevand reduceres. For medlemmerne er det ikke
det store problem, langt hovedparten fisker i vand, vi
har lejet hos andre, og dette vand er set med
lystfiskerøjne en hel del bedre.
Vi
har fortsat et økonomisk mellemværende, der ikke er
afklaret. Da vi indgik samarbejdsaftalen i 1998, oplyste
godset, at man havde fiskeretten i hele Birksø og hele
Alling Å. Det viste sig ikke at være korrekt, idet flere
lodsejere henvendte sig til os, idet de undrede sig noget
over, at deres vand var omfattet af fiskekortet. Herefter
indgik vi lejeaftaler med en række lodsejere, og da godset
på en måde havde fået betaling for noget, de ikke ejede,
blev vores udgifter refunderet. Ved afregning for 2002 vil
godset ikke længere overholde sin del af denne aftale,
hvorfor de tilbageholder det tidligere refunderede beløb.
Resultatet er, at vi nu har betalt fiskeleje to gange for
det samme vand.
Når
vi ser på, hvordan regnskabet så er kommet til at se ud
for 2002, kan vi konstatere, at indtægterne fra
fiskekortsalget er faldet i forhold til året før. Hvis vi
skulle have betalt det samme i leje sidste år, som man
forlangte for i år, ville vi have haft et ganske pænt
underskud, og vi mener, at vores afvisning af den
voldsomme stigning i lejen er korrekt ud fra et økonomisk
synspunkt. Det er ærgerligt, at samarbejdet er ophørt.
Overordnet set har samarbejdet været en god ting, som vi
gerne havde set var fortsat.
Et
forsøg på at bringe parterne sammen fra Turistforeningens
side førte desværre heller ikke til noget resultat.
(Lige
før dette går i trykken har der været en række artikler i
Midtjyllands Avis om det afbrudte samarbejde, foreningen
har i den forbindelse kontaktet Ry Kommunes tekniske
udvalg efter at et byrådsmedlem havde sat emnet på
udvalgets dagsorden.)
Regnskabet
Et fald i kortsalget og udgifter til reparation af
pontoner bevirkede at vi kom ud af året med et underskud
på 21.000,-
Valgene
Der
var genvalg af Jørgen Sørensen og John G. Pedersen. Lars
Peter Madsen er udtrådt og i stedet valgtes som ny
suppleant Dan Rasmussen.
Fiskevandsemnet er nok ikke udtømt på trykketidspunktet,
så vi opfordrer dig til at holde dig orienteret via
dagspressen.
Sandartpremieren
er endnu ikke fastlagt, så også her må vi henvise til
aviser og opslag. Vores internetafstemning om placering af
premieren havde i øvrigt flertal for at det skulle være
den første fredag efter 31. maj.
NB.:
På
bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen besluttede vi,
at vi ikke vil arrangere sandartpremiere. Karsten fisker
vil måske markere dagen, når vi ved noget om dette vil vi
orientere om det på denne side. |